Gå til sektionsforsiden
DEGA left menu
Search / Søg A to Z list Sitemap Printversion Login - members Home / Mainpage English version
FORSIDEPROFILBLIV MEDLEMMEDLEMSFORDELENYHEDERAKTIVITETERSEKTIONERMEDLEMMERMEDLEMSFORUM
DEGA menu right
Danske vindmøllevirksomheder samarbejder i Kina
Spacer 10 Pixel

Danske vindmøllevirksomheder samarbejder i Kina

                   

Fem danske leverandører til det kinesiske vindmøllemarked åbnede i dag en fælles fabrik i udviklingsområdet Wuqing i udkanten af Beijing. Hensigten med den fælles fabrik er at dele viden og kontakter på det komplekse kinesiske marked, som har enormt potentiale, men er svært at trænge ind på.
 

Toke Christensen, Shanghai

 

 

Det er virksomhederne Resolux, Lund & Sørensen, Hydra Grene, DAFA og C.C. Jensen, som har fået ideen om det fælles kinesiske fremstød. Virksomhederne leverer hver deres slags komponenter til vindmøllemarkedet, og de er derfor ikke konkurrenter, men skal derimod hjælpe hinanden med at skabe kontakter, og på sigt ordrer, i Kina.
-Danske vindmøllevirksomheder er i forvejen førende, når det kommer til teknologi på vindmøllemarkedet, og når danske virksomheder slår sig sammen og samarbejder på denne måde, så får de en helt særlig styrkeposition, siger miljøminister Karen Ellemann (V), som var til stede ved åbningsceremonien og med til at indvie den nye fabrik.

Kæmpe muligheder
Det kinesiske vindmøllemarked vokser hurtigere end nogen andre steder i verden, og det forventes, at Kina inden for 10 år har overhalet USA som verdens største vindmøllemarked. Og selvom danske vindmølleproducenter som Vestas og Siemens klarer sig godt i Kina, så er det de lokale kinesiske producenter, der dominerer markedet. Og det kræver, at man er til stede lokalt, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at slå igennem på det kinesiske marked.
- Kineserne vil helst købe kinesisk, så hvis vi skal bryde igennem i Kina, så kræver det, at vi er til stede lokalt, producerer lokalt og leverer lokalt, siger Ulrich Ritsing, bestyrelsesformand i Dansk Eksportforening.

Kendte i Kina
Mulighederne for et samarbejde med de kinesiske producenter er dog til stede for de danske underleverandører. Danske vindmøllevirksomheder har nemlig et godt ry i Kina, mener Zhang Yong, distriktsborgmester i Wuqing-distriktet.
-Danmark har den bedste vindmølleteknologi i verden, og Kina har et kæmpe marked, så jeg tror, de har store muligheder i Kina. Faktisk leder de kinesiske vindmølleproducenter efter måder at opgradere deres tekniske standard, så lige nu er det helt rigtige tidspunkt at indlede samarbejde, siger Zhang Yong.

 

Danish Wind Energy Group (DWEG) er en sektion under Dansk Eksportforening med i alt 500 medlemsvirksomheder. Foreningen er en privat, landsdækkende forening, der sigter mod at danne eksportnetværk og arrangere eksportfremstød globalt for sine medlemmer. For yderligere information se: www.dk-wind.dk


 

Spacer 10 Pixel
Dato:21-06-2010
Forfatter:Toke Christensen, Beijing
Kilde:Dansk Eksportforening
Spacer 20 Pixel
Menuspot - sek. offAirport
Menuspot - sek. offCruise & Ferry
Menuspot - sek. offExport Marketing
Menuspot - sek. offFishing Equipment
Menuspot - sek. offHospitality
Menuspot - sek. offMarine
Menuspot - sek. offMarine Group China
Menuspot - sek. offMining & Quarry
Menuspot - sek. offOffshore Energy
Menuspot - sek. offPostal & Logistics
Menuspot - sek. offRailWay
Menuspot - sek. offWind Energy
Menuspot - sek. offWind Energy China
Dega - bund left 2DANSK EKSPORTFORENING -> FORSIDEFeedback til Decor MarketingDega - bund right 2
Dega - bund left 1Danish Export Group AssociationPowered by Tangora CMSDega - bund right 1